I et stort fjernvarmesystem produceres den varme som fordeles til husstande og virksomheder på en række forskellige anlæg. De forskellige anlæg har alle forskellig effektivitet og driftsøkonomi.
Varmeproduktionen fordeles på de enkelte anlæg efter forskellige principper. De store kraftvarmeværkers varmeproduktion via en økonomisk optimering, der minimerer de samlede omkostninger ved varme- og elproduktion time-for-time. Andre anlæg producerer varme efter egne produktionsplaner, og kan blive prioriteret før de centrale kraftvarmeværker. Det gælder i dag alene affaldsvarme baseret på anvisningspligtigt affald (prioriteret produktion).
En økonomisk optimering af varmeproduktionen kan enten foregå centralt eller decentralt. De centrale kraftvarmeværker lastfordeles i dag centralt gennem Varmelast. Decentral optimering foregår ved, at den enkelte lokale varmeproducent selv optimerer sin varmeproduktion på basis af varierende prissignaler, fx fra transmissionsselskabet. Dette sker typisk for små producenter af fx overskudsvarme i de lokale distributionsnet.
Der arbejdes fortsat med, hvordan lastfordeling af lokale varmeproducenter bedst foretages på ens vilkår på tværs af selskaberne i hovedstadsområdet, samt hvordan selv små anlæg kan lastfordeles under hensyntagen til aktuelle variationer i el- og varmemarkederne for at reducere varmeomkostningerne.
Der er tale om lastfordeling uanset, om anlægget indgår i den centrale lastfordeling hos Varmelast, om fordelingen sker decentralt efter et prissignal, eller om anlægget leverer varme til fjernvarmenettet med forrang i den centrale lastfordeling.
Varmelast tilrettelægger varmeproduktionen i fjernvarmesystemet i hele hovedstadsområdet. Det er Nordeuropas største sammenhængende fjernvarmesystem. Varmelast er et samarbejde mellem CTR, VEKS og HOFOR Fjernvarme. Varmelast bestiller samlet 32-34 PJ varme om året til en værdi af cirka 4,5 mia. kr. Det svarer til forsyning af cirka 500.000 husstande (hvor det antages at en gennemsnits husstand har et varmeforbrug på 18,1 MWh/år).
Varmelast minimerer omkostningen time-for-time under for at opfylde varmebehovet over døgnet billigst muligt og under hensyn til tekniske begrænsninger i fjernvarmenettet samt værkernes tekniske begrænsninger, især hvor hurtigt anlæggene kan regulere varmeproduktionen op og ned. Derudover er der også mulighed for at lagre varmen i store varmelagre i kortere perioder.
Variable varmeproduktionsomkostningerne afgør lastfordelingen
Som nævnt foregår lastfordelingen i hovedstadsområdet ved, at Varmelast beregner, hvorfra varmen på et givent tidspunkt kan produceres billigst muligt: Store kraftvarmeanlæg, affaldsenergianlæg, en række spidslastanlæg samt decentrale anlæg - se faktaboks. Lastfordelingen bestemmes ud fra de variable produktionsomkostninger, som udgøres af de samlede variable omkostninger minus indtægter fra salg af el. De variable omkostninger omfatter fx omkostninger til drift og vedligeholdelse, brændsel, elforbrug, energi- og CO2-afgifter, evt. elnettariffer og evt. CO2-kvoter.
Individuelle varmekøbsaftaler
Grundlaget for Varmelastsamarbejdet er en aftale mellem de tre varmeselskaber CTR, VEKS og HOFOR og de store kraftvarmeproducenter. De tre varmeselskaber har individuelle varmekøbsaftaler med de enkelte store producenter. Disse selvstændige, langsigtede aftaler omhandler betaling for andel af brændsel, andel af investering i anlægget, vedligeholdelsesomkostninger mv. Den aftalte variable varmepris vil som regel være forskellig fra den variable varmeproduktionsomkostning, der lastfordeles efter i den enkelte time, da den aftalte varmepris baserer sig på faste fordelingsnøgler mellem varme- og elsiden. Investeringen i produktionsanlæggene er lastfordelingen uvedkommende. Lastfordelingen omhandler alene optimering af de anlæg, der aktuelt er driftsklare.
